Tønder Festival fylder rundt

Når festivalpladsen åbner i Tønder torsdag er det 40. gang byen lægger græs til Tønder Festival.

I 1974 spillede Tønder Festival for første gang. I år fejrer de 40 års fødselsdag.

Festivallen anno 2014 vil blive åbnet af USA's ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. I løbet af weekenden vil også H.K.H. Prinsesse Marie kaste lidt stjernestøv over festivallen. Hun har siden 2009 været protektor for festivallen, og besøger altså også i år pladsen i Tønder.

TV SYD er også på plads i Tønder. Vi sender fredag fra festivallen, hvor du blandt andet kan møde Niels Hausgaard og et ægtepar, der kan fejre en helt særlig dag på Tønder Festival.