Tøndermarskens natur revses i ny bog

Det står skidt til med naturen i Danmark, og så er der brugt millioner af kroner på nyttesløse fredninger. Tøndermarsken er et af de steder, hvor pengene ikke har hjulpet naturen ifølge ny bog.

Det står skidt til med naturen i Danmark og så er der postet flere millioner kroner i nyttesløse fredninger. Så barsk er meldingen i en netop udgivet bog af naturjournalist Kjeld Hansen. 

- Tøndermarsken ligner i dag mere en tør græssteppe end en frodig marsk, siger Kjeld Hansen.

quote

Tøndermarsken ligner i dag mere en tør græssteppe end en frodig marsk.

Kjeld Hansen, miljøjournalist og debattør

I sin bog "Det Store Svigt" peger Kjeld Hansen på områder som Varde Ådal, Tinglev Mose og Tøndermarsken som steder, hvor de mange penge ikke har forbedret naturen - tværtimod. 

Brødrene Hans og Bo Tonnesen har været naturvejledere i Tøndermarsken i mere end 25 år, og i den tid har naturen ændret sig meget. 

- Der er ikke så vådt mere. Der var meget mere græs og flere kreaturer, der gik og græssede. Det gav gode muligheder for viber og andre vadefugle. Det er gået tilbage, siger Hans Tonnesen, naturvejleder. 

Tilbage i 1986 var bestanden af viber på 1457 par - i 2015 var det reduceret til 178 par. Det viser statusrapporter for henholdvis 2000 og 2015.  

Marsken afvandes

En af årsagerne til at fuglene forsvinder er, at store dele af marsken afvandes – både for at forhindre oversvømmelse af områdets huse, men også for at gøre det muligt at opdyrke jorden. Men når der ikke er vand, er der heller ingen steder for fuglene at være. 

- Man kan jo kun kalde det en skandale, at vi over 30 år har brugt 80 millioner kroner, og at tilstanden i dag er ringere end da vi begyndte, siger Kjeld Hansen til TV SYD.

Netop nu bruges der 265 millioner kroner på at gøre det mere attrakivt at bo, arbejde og besøge Tøndermarsken, men i bogen kritiseres Tøndermarsken Initiativet for at dreje sig mere om benyttelse end beskyttelse. 

Det er borgmester Henrik Frandsen dog ikke enig i. 

- Det, at der kommer mange mennesker ud oplever marsken, øger også interessen. Det øger bevidsten om, at det er et unik område, vi har herude. Så jeg tror faktisk, at det på langt sigt kan være med til at beskytte marsken, siger borgmesteren i Tønder Kommune. 

Brødrene Bo og Hans Tonnesen er også positivt stem overfor initiativet. 

- Når folk bliver interesseret i noget, så kan de godt at, at der her er unikt, og at vi skal gøre noget marsken - ellers så forsvinder det. Så er man også villig til at investere noget i det og bakke om om det, siger Bo Tonnesen.