TV der bevæger dig

Tønders håndboldherrer sikrede en afgørende sejr

Omkring 60 fans fulgte TM Tønder til sejrskampen i Skive. De fik fuld valuta for den lange bustur. Foto: Bo Amstrup, Scanpix

Torsdag aften SKULLE Tønder vinde, hvis de ville overleve i den bedste række. Så gjorde de lige det.

Det var en fantastisk håndboldpræstation af TM Tønders håndboldspillere, som torsdag aften sikrede holdet en afgørende sejr på 22-20 over Skive. Tønder var bagud i det meste af kampen, og halvlegsstillingen viste nådesløse12-8 til de andre.

Men i løbet af anden halvleg vendte lykken til Tønders fordel. Skive mistede sin skarphed og Tønder scorede otte mål i træk. I alt satte Tønder 14 mål ind i 2. halvleg imod Skives otte scoringer.

 Ved stillingen 19-19 scorede Oliver Nøddesbo Eggert og Christian Stoklund Larsen Tønders tre sidste mål til den - for overlevelse i den bedste håndboldliga - livsvigtige sejr.

Det afgøres søndag i Tønder, når de to hold mødes for tredje og sidste gang. Vinderen tager det hele på søndag, taberen rykker ned i 1. division. 

Torsdag aften sikrede Tønders håndboldherrer sig en  - for overlevelse i den bedste række - livsvigtig sejr. Foto: Bo Amstrup, Scanpix

Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp