Tør weekend i vente

Selvom at det er blevet efterår, så er der stadigvæk basis for udendørsaktiviteter i weekenden.

Det er ikke fordi, at der bliver behov for hverken solcreme eller solhat i weekenden, men til gengæld så skulle det love tørt. Så en tur i skoven, er der mulighed for.

Fredag kan muligvis starte lidt skyet og diset og med enkelte regnbyger, men når vi når eftermiddag og mange går på weekend, så skulle vejret gerne være klaret op med lidt eller nogen sol. I løbet af eftermiddagen forventes det, at termometeret kan snige sig op på 18 grader.

I løbet af weekenden, så skulle det tørre vejr fortsætte. Lørdag måske en smule koldere end fredag og en tand mere blæsende med en let til frisk vind fra vest.

Søndag forventes det at solen atter vil bryde igennem og at temperaturen igen vil nå de 17-18 grader.