Tørken truer: Se, om du må tænde din grill

I løbet af mandag er der indført og varslet afbrændingsforbud i langt de fleste kommuner i TV SYD område. Kun Sønderborg overvejer stadig omfanget af et forbud.

Mandag eftermiddag oplyser Brand & Redning Sønderjylland til TV SYD, at der fra onsdag morgen indføres afbrændingsforbud i Aabenraa, Haderslev og Tønder Kommuner. Det kom kort efter, at også Sydøstjyllands Brandvæsen oplyste, at der fra tirsdag morgen er indført afbrændingsforbud i Horsens og Hedensted.

Dermed har alle kommuner i TV SYDs område med Sønderborg som eneste undtagelse indført forbud mod afbrænding og brug af åben ild. 

Her er en komplet oversigt over, hvor forbudet er indført, hvornår det gælder fra og, om du må grille:

Varde, Esbjerg og Fanø Kommuner - Sydvestjysk Brandvæsen:

Afbrændingsforbud gælder fra mandag klokken 17. Det omfatter alle former for åben ild og tillader alene brug af gasgrill på fast underlag - se forbuddet i detaljer her

Vejen, Billund, Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner - Trekantområdets Brandvæsen​: 

Afbrændingsforbud gælder fra tirsdag morgen klokken 08. Det omfatter alle former for åben ild men tillader brug af både både kul- og gasgrill på fast underlag - se forbuddet i detaljer her

Aabenraa, Haderslev og Tønder Kommuner - Brand & Redning Sønderjylland: 

Afbrændingsforbud er varslet indført med virkning fra onsdag morgen klokken 08. Det omfatter alle former for åben ild - men tillader brug af både både kul -og gasgrill på fast underlag. Forbuddets detaljer er under udarbejdelse.

Sønderborg Kommune - Sønderborg Brand og Redning:

Afbrændingsforbud er stadig under overvejelse.