Tøvejr stopper skøjteløbere

Omslaget i vejret betyder, at søerne i Kolding Kommune nu er lukket for skøjteløb. Slotssøen nåede således kun at være frigivet til skøjteløberne i weekenden.

Foruden Slotssøen er også Bønstrup Sø ved Vamdrup og Ødis Sø lukket på grund af tøvejret. Den lavvandede, kunstige sø i Legeparken i Kolding er heller ikke længere åben for vintersport. Isen er delvist smeltet, så der kan ikke skøjtes, meddeler kommunen.