Tog 43-årig kvinde i skridtet

En 43-årig kvinde fra Kolding blev tirsdag ved 17.45-tiden udsat for blufærdighedskrænkelse, skriver Radio VLR.

Kvinden løb med hovedtelefoner på langs Troldhedestien, da en mand på en scooter kom kørende bagfra. På et tidspunkt stoppede han, stod af køretøjet og tog kvinden i skridtet.

Derefter forsvandt han.

Han var iført en koksgrå fullface styrthjelm med hvide striber, mørkt tøj og kørte på en metalgrå scooter med gule nummerplader på.

Oplysninger om manden kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.