TV der bevæger dig

Togbillet giver gratis bus i Flensborg

Nu gælder DSB-billetten også til bybusserne i Flensborg.

DSBs togbilletter gælder fremover også til bybusserne i Flensborg. Den nye ordning træder i kraft fredag.

Aktiv Bus, som kører bybusserne i Flensborg, har aftalt med DSB, at det danske togselskab betaler en Euro pr. buspassager, som rejser på en togbillet.

forbedre service

- Aktiv Bus og DSB vil forbedre servicen for besøgende i Flensborg og sammen gøre rejsen mellem stationen og centrum lige til," siger forretningsfører for Aktiv Bus Paul Hemkentokrax.

- I DSB er vi meget glade for aftalen, som gør, at vi kan tilbyde en sammenhængende rejse for endagsturister, der ankommer til Flensburg Hauptbahnhof, og som gerne vil besøge Flensborgs skønne bycentrum med gågaden og de karakteristiske baggårde med hyggelige restauranter og små butikker, siger salgsdirektør for DSB Anne-Lise Bach Sørensen.

DSB tilbyder bl.a. Orange Sviptur til 119 kr. til rejsen i Syd- og Sønderjylland. De kan med sådan en billet rejse ubegrænset i regionen inklusiv Flensborg hver lørdag - og i eftermiddagstimerne på de øvrige dage.

Fakta
DSB kører otte InterCity-tog dagligt mellem Københavns Hovedbanegård og Flensborg.

I Danmark har det siden 1997 været muligt at benytte togbilletten i bybusser over hele landet.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden