TV der bevæger dig

Togbro? Ikke hvis det står til Troels Lund Poulsen

Sådan forestiller regeringen sig, at en togbro Vejle Fjord vil se ud.

Venstres Troels Lund Poulsen kræver nu to ministre i samråd. Han er stærkt kritisk overfor planerne om en togbro over Vejle fjord.

Han vil have svar fra transportminister Magnus Heunicke (S) og miljøminister Kirsten Brosbøll (S) på, hvilke miljømæssige konsekvenser en ny bro vil få, og om lokale borgere og kommuner vil blive involveret i planerne.

- En ny bro over Vejle Fjord er en helt forkert løsning. Den vil ødelægge smuk natur, genere lokale husejere og hægte Vejle og det store opland af den primære linjeføring af jernbanen i Danmark. Derfor er det på sin plads, at ministrene bliver stillet til ansvar for beslutningen, inden de fører den ud i livet, siger Troels Lund Poulsen.

 

Troels Lund Poulsens samrådsspørgsmål til transportministeren og miljøministeren

  •  Ministrene bedes redegøre for de miljø- og naturmæssige konsekvenser ved etablering af en jernbanebro over Vejle Fjord.
  •  Ministrene bedes redegøre for de planmæssige konsekvenser ved etableringen af en jernbanebro, herunder ønskes tilkendegivelse om konksekvenserne for den eksisterende fredning ved Vejle Fjord, hvor jernbanebroen planlægges at blive landfast.
  •  Ministrene bedes redegøre for regeringens planer om etablering af en jernbanebro over Vejle Fjord herunder hvornår regeringen forventer at fremsætte en anlægslov.
  •  Ministrene bedes redegøre for, hvorledes ministrene vil informere og inddrage de lokale lodsejere, der vil blive berørt ved etableringen af en jernbanebro, samt hvordan Hedensted Kommune vil blive involveret i det planmæssige arbejde i forhold til en kommende jernbanebro over Vejle Fjord.
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden