Togpassagerer indkvarteres i Fredericia

Tre strandede toge kan nu igen passere Lillebælt. Passagerne mod Jylland indkvarteres af beredskabet i Fredericia.

En forulykket lastbil på Lillebæltsbroen spærrede sidst på eftermiddagen for de sidst toge, men kort efter kl. 18.00 kunne BaneDanmark igen frigive broen til kørsel.

DSBs pressevagt oplyser til TV SYD, at beredskabet nu vil sørge for, at passagerne i toget med retning mod Jylland bliver indkvarteret i Fredericia.

De toge i retning mod Fyn og Sjælland vil fortsætte hele vejen til København Hovedbanegård.

Også der vil beredskabet være klar til at tage sig af de passagerer, der ikke kan komme videre.