Tolderne fandt kokain for 450 millioner kroner

Kokain til en værdi af 450 millioner kroner er blevet fisket op af Elben ved Brunsbüttel i Slesvig-Holsten. Det oplyser NDR torsdag.

300 kilo kokain i 15 sportstasker er fisket op af floden Elben ved udmundingen til Nordsøen i Slesvig-Holsten.

De tyske toldere mener, at taskerne er smidt i vandet af et fragtskib - det columbianske flag smykkede taskerne med narkoen, oplyser NDR.

De mange kilo kokain er muligvis smidt i vandet, fordi smuglerne frygtede en kontrol ved havneanløb.

Tyske toldere patruljerer fortsat i Elben efter flere tasker eller pakker med narko.