TV der bevæger dig

Toldkontrol blev vedtaget på 10 minutter

Den øgede grænsekontrol blev vedtaget på 10 min.

Vejen er banet for mere toldkontrol ved grænsen. Bevillingen tog 10 minutter i finansudvalget i Folketinget.

Den forstærkede toldkontrol ved grænsen er bevilget i Finansudvalget. Mødet i Finansudvalget tog kun 10 minutter.

Dermed er vejen banet for, at der allerede på tirsdag kommer 50 flere toldere ved grænserne til Danmark.

Til nytår kommer yderligere 48 ekstra toldere til grænserne. Og i 2014 skal nye vejbaneanlæg tages i brug for at indføre en permanent grænsekontrol.

Forslaget om den øgede toldkontrol er mødt med kraftig kritik fra oppositionen, Dansk Industri, EU-Kommissionen og Tyskland.

Oppositionen forsøgte forgæves at bremse forslaget, fordi den er imod de faste anlæg, men ikke imod flere toldere.

Den forstærkede kontrol ved grænsen er en indrømmelse fra regeringen til Dansk Folkeparti, som til gengæld er gået med til at forringe efterlønnen efter et valg.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er glad for aftalen om toldkontrol.
- Det er en god aftale for Danmark, siger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden