Tom Andersen har spillet nytårsviolin i 31 år

Da årets traditionelle nytårskoncert løb af stablen i Vejle lørdag med orkesteret Lauseniana, sad Tom Andersen som sædvanlig og spillede nytårsviolin.

Strengene er blevet skiftet ud, teksterne er fornyet, men violinisten har været den samme i 30 år.

Da de første toner lørdag blev spillet på violin til den årlige nytårskoncert i Vejle med orkesteret Lauseniana, det såkaldte slyngelorkester, så var Tom Andersen med for 31. gang.

- Holde op? Jeg kan ikke holde op, siger Tom Andersen.

Da nytårskoncerten startede i 1981 var mange sæder tomme, men sådan er det ikke længere. Nu er der så stor interesse for koncerten, at man er nødt til at holde to koncerter – og 3500 har indløst billet til forestillingen.

- Det er simpelthen skønt. Vi glæder os alle sammen til det hvert eneste år, siger Tom Andersen.

Du kan her høre Tom Andersen fortælle om, hvorfor han stadig er en del af orkesteret, og se nogle små smagsprøver på koncerten:

Tom Andersen har spillet violin til nytårskoncerten i Vejle i 31 år.