TV der bevæger dig

Tomme lokaler søger lejere og ejere

Tomme erhvervslokaler fylder meget i Sydjylland, og det kan give konsekvenser.

Danmark er fyldt med tomme kontorer og produktionslokaler, som kun bliver mere og mere forfaldne. Værst ser det ud i vores landsdel.

I Sydjylland står der lige nu så mange ubrugte kontorer, industribygninger og lagerhaller, så det svarer til, at Legoland kan få plads til 30 nye forlystelsesparker.

Sådan skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Finanskrisen er årsagen til, at de mange lokaler nu er tomme. Der er nemlig ikke erhverv til at udfylde dem. Og det kan give store problemer ifølge chefanalytiker, Finn Bo Frandsen fra Dansk Erhverv:

- Der er ingen tvivl om, at vi vil komme til at stå over for et stort problem, når vi kigger frem i tiden. Allerede nu er lokalerne i meget forskellig stand, og mange virksomheder undlader at renovere og vedligeholde bygningerne, der står ubenyttede hen.

Dermed kan det tære på bygningerne, som i værste tilfælde kan gå i forfald.

- Når der begynder at komme gang i hjulene igen, har vi gamle lokaler med gammelt indmad. Det er et problem for Danmarks konkurrenceevne, siger Finn Bo Frandsen.

Det ser ud til, at lokalerne vil stå uden ejere og lejere lidt endnu. Dansk Erhverv forudser nemlig ikke bedring i den nærmeste fremtid.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden