Tomt Enstedværk bør rives ned

Beboerne i Aabenraa kan glæde sig over, at de måske får en bedre udsigt over fjorden. Borgmester Tove Larsen siger til Jyske Vestkysten, at Enstedværket skal rives ned, hvis der ikke kommer nyt liv i det.

DONG Energy slukker for Enstedværket den 1. januar 2013. Hvis det derefter blot står tomt, må det rives ned. Det mener både Aabenraas borgmester Tove Larsen (S) og Venstres energipolitiske ordfører Lars Christian Lilleholt.

Rengøring til gode

- Vi har levet med Enstedværket i mange år og gjort det af hensyn til arbejdspladserne. Hvis de lukker, skylder de os borgere at få renset op, siger Tove Larsen til JyskeVestkysten.

Lars Christian Lilleholt suppelrer med at sige, at det ikke vil være landskabsmæssigt godt, hvis der, som vi kender det fra Østeuropa, står tomme værker. Det fortjener vi ikke i Danmark.
 
I dag tager Tove Larsen og andre til Folketingets energiudvalg for at forsøge at få et ja til produktion af bioethanol eller rå-bioolie på værket.