TV der bevæger dig

Tonsvis af ammunition fjernet – nu er stranden åben igen

Store mængder ammunition fra 2. Verdenskrig er nu fjernet fra Halk Strand. Arkivfoto. Foto: Ole Møller, TV SYD

Halk Strand sydøst for Haderslev er nu åben for offentligheden igen. Siden oktober er der fjernet store mængder kugler og granater fra 2. verdenskrig.

Der er fundet og fjernet 6.500 ammunitionsgenstande, to tons let ammunition til håndvåben og 10 tons metalskrot fra Halk Strand sydøst for Haderslev. De store mængder gammelt, ueksploderet ammunition har overrasket forsvaret.

Eksperter i ammunitionsrydning begyndte på oprydningen 4. oktober. Opgaven var beregnet til at vare omkring 14 dage. Men da ammunitionsryderne gik i gang stod det klart, at det var en mere omfattende opgave end først antaget.

Man skal holde hænderne i lommerne og ikke berøre eller opsamle noget der kan være ammunition eller ammunitionsdele.

Henrik Bjørn, projektleder, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Arbejdet med at fjerne gammel ammunition har været koncentreret til den sydlige del af klinten på Halk, da det var her man inden arbejdet målte størst koncentration af metalgenstande i undergrunden. Det betyder, at der stadig kan være genstande i området. Der kan også stadig skylle genstande op på stranden. 

Læs også Ammunitions-rydningen fortsætter på Halk Skydeterræn

- Man skal holde hænderne i lommerne og ikke berøre eller opsamle noget der kan være ammunition eller ammunitionsdele. Det gælder i øvrigt altid for færdsel på Forsvarets arealer, siger projektleder i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Henrik Bjørn, i en pressemeddelelse.

Skydeterræn Halk er igen åbent for offentligheden – undtaget når militæret selv bruger området. 

Læs også Farlig ammunition fra anden verdenskrig skal fjernes fra strand

00:26

Sådan lød det i TV SYD, da oprydningsarbejdet på Halk Strand gik i gang.

Luk video

 

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App