TV der bevæger dig

Top 10: Her er lastbilernes mest almindelige fejl

Lars Kiholm har synet lastbiler i mere end 40 år, så han kan som regel se, om en lastbil går igennem syn, inden den overhovedet er kommet ind i hallen. Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen, TV SYD

Lys, bremser og hjul er nogle af de steder, der bliver fundet flest fejl, når lastbilerne hvert år kører igennem synshallen.

De mange tusinder af kilometer lastbilerne har i hjulene sætter sine spor. Derfor er det ikke så underligt, at der bliver fundet fejl og mangler, når de hvert år møder op til syn.

Ifølge en opgørelse fra Applus Bilsyn, der er baseret på mere end 40.000 syn i år, er det fejl ved lys og lygter, der topper listen. Mere end hver fjerde lastbil har problemer med lyset, når de kommer til syn.

- En typisk fejl kan være nærlyset. Men det kan også være, at pæren sidder forkert, så lysbilleder er helt omvendt og den faktisk blænder, siger teknisk ansvarlig i Applus Bilsyn, Lars Kiholm, der har mere end 40 års erfaring som synsmand.

Ofte ser synsfolkene også ulovligt tilsluttede lygter og for mange fjernlyslygter på lastbilens front.

Efter lyset er det bremserne, der bliver fundet flest fejl på. Det er tilfældet i mere end 16 procent af lastbilerne. Fejlene ses typisk ved, at hjulene bremser skævt, eller at bremsekomponenter er nedslidte.

Lidt mere end hver tiende lastbil har problemer med hjul og andre bærende dele. 

Top 10 over synsfejl på lastbiler

1.
Lygtefejl, det er typisk lygter som ikke virker, men også ulovligt tilsluttede lygter og antal af fjernlyslygter som kan lyse samtidig. Mere end 28 % har lygtefejl ved syn.
2.
Bremsefejl, det er typisk skævbremsning og parkeringsbremse som ikke virker, men det kan også være nedslidte eller defekte bremsekomponenter, som har indflydelse på bilernes bremseevne. Mere end 16 % har bremsefejl ved syn.
3.
Fejl på det bærende, det er typisk nedslidte eller defekte dæk, opslidte hjulophæng og tæring i chassisramme mv. Mere end 11 % har fejl på det bærende ved syn.
4.
Styrtøjsfejl, opslidte styrforbindelser og slør i styrekugler. Mere end 6 % har fejl på styretøj ved syn.
5.
Fejl ved motor mv., det er typisk olispild, men også for højt forureningsniveau og motorstyringslamper som indikere fejl på motoren, med deraf større udledning af kvælstof mv. Mere end 4 % har fejl på motor mv.
6.
Udsyn, defekte eller ukorrekte indstillede førerspejle. Mindre end 1% har fejl på spejle ved syn.
7.
Hastighedsbegrænseren er ikke kontrolleret inden for de sidste 6 måneder.
8.
Lygtebøjler, frontgitter mv. som ikke er godkendte.
9.
Tilkoblingsanordninger som er opslidt, eller utilstrækkelig fastgjort.
10.
Påskrifter, som angiver køretøjets totalvægt og lastevne. 
Kilde: Applus Bilsyn

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden