TV der bevæger dig

Topmøde på rasteplads: Penge til lynudvidelse af E45

1 af 2

Regeringen vil afsætte en halv milliard kroner til en lynudvidelse af motorvej E45 fra Horsens til Randers. Horsens borgmester glæder sig over, at alle partier i Folketinget støtter udvidelsen.

Transportminister Magnus Heunicke (S) mødtes med sin mininsterkollega, Kirsten Brosbøl, borgmester Peter Sørensen (S), Horsens, og rådmand Kristian Würtz (S) fra Aarhus på en rasteplads ved Skanderborg.

Magnus Heunicke lovede på dagens møde, at det vil være regeringens top-prioritet at skaffe penge til en hurtig udvidelse af motorvejen, skriver TV2 Østjylland.

Borgmester Peter Sørensen, Horsens, siger til TV SYD:

- Jeg er rigtig tilfreds med, at ministeren lover, at udvidelsen har første prioritet, Og at det er alle partier i Folketinget, som støtter prioriteringen.

Man han ved godt, at ting tager tid, når det skal igennem folketingssalen. Men han håber, at det løses hurtigt.

Peter Sørensen siger til TV SYD, at det blev nævnt, at den første strækning, som skal udvides, bliver fra nord for Horsens mod Aarhus.

- Men ministeren gav også udtryk for, at der skal laves en masterplan for resten af projektet, så kan der kan sættes datoer på, hvornår de gennemføres.

Trængselsproblemerne vil kunne løses med et tredje spor. Visse steder kan de gøres ved at inddrage nødsporet. Målet er en udvidelse af motorvejen fra Vejle til Randers.

Ministrene mødtes på et lidt improviseret topmøde på en rasteplads. Milæjøminister Kirsten Brosbøl var i Horsens til indvielse af Blå Kors' genbrugs-varehus, og blev opmærksom på, at hendes ministerkollega også var i området.

Miljøministeren er vigtig, fordi det er afgørense for projektet, om der skal laves en VVM-redegørelse for udvidelsen af motorvejen eller ikke.

Topmødet havde da også deltagelse af blandt andre Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, der ser frem mod den endelige bevilling af midler til projektet.

- Det er alt for dyrt for det danske samfund, at landets næststørste vækstmotor bliver hæmmet af trafikpropper, og derfor er det positivt, at man i regeringen deler vores syn på, at en udvidelse er nødvendig, skriver rådmanden i en pressemeddelelse.

Første etape skal være strækningen med den meget brede midterrabat. Her skal vejen ikke udvides i bredden - og der er ikke behov for VVM-redegørelse.

Sådan et arbejde kan laves meget hurtigt. Søren Andersen fra Vejdirektoratet skønner, at en udvidelse kan være færdig på et halvt år - når den er vedtaget.

Indslag fra TV2 Østjylland

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden