Kampen om formandsposter er sat i gang, fordi den nuværende formand, socialdemokraten Bent Hansen fra Regions Midtjylland, ikke genopstiller. Og den syddanske regionsrådsformand, Stephanie Lose, bekræfter overfor TV SYD, at hun da gerne vil løse opgaven.
- Men der er flere hvis’er. For det første skal jeg jo genvælges til regionsrådsformand til november, siger hun til TV SYD. Og dernæst skal der jo være borgerligt flertal i regionerne. Og endelig skal mit parti jo pege på mig som kandidat.
Det er en spændende opgave, som jeg gerne vil påtage mig, hvis det ønskes.
Hvis alle de forbehold opfyldes, er jobbet da interessant.
- Det er en spændende opgave, som jeg gerne vil påtage mig, hvis det ønskes, siger hun.
Bent Hansen taler for alle regionerne, når der skal forhandles med finansministeren om de årlige bevillinger.
- Jeg ved ikke, hvor meget formandsskabet kan gøre i den sammenhæng. Men på andre områder kan vi samarbejde mellem regioner. Det arbejde er allerede i gang, f.eks. omkring de nationale mål, siger stephanie Lose.
I Folketinget har flere partier luftet tanker om, at regionerne skal nedlægges. Stephanie Lose er dog overbevist om, at regionerne er bedst til at drive sundhedsvæsenet.