TV der bevæger dig

Torben fangede kæmpelaks med gulerod

04:43

Hør dagens lystfisker historie...

Efter lidt forarbejde er guleroden klar til at blive kastet ud i Varde Å. Foto: Claus Jessen

1 af 2

Da Torben Brodersen sagde, at han kunne fange laks med en gulerod, tog Claus Jessen ham på ordet.

Torben Brodersen har gjort noget, som få - måske ingen - fiskere i Danmark har gjort før ham.

Det hele startede under optagelserne til filmen ’De tre årstider’, der handler om laksefiskeriet i Varde Å, her var han sprængfyldt med selvtillid.

Heldet vendte allersidst på sæsonen, hvor jeg fik en pæn laks på omkring 85 centimeter til at hugge

Torben Brodersen, lystfisker fra Varde

- Jeg blev åbenbart lidt for kåd under optagelserne til filmen. Pludselig hørte jeg mig selv sige, at man kan fange laks på alt – også en gulerod, siger Torben Brodersen i en pressemeddelelse i forbindelse med filmen.

Claus Jessen, der er manden bag "De tre årstider", tog Torben Brodersen på ordet. Han bliver fulgt i tykt og tyndt, mens han skræller økologiske gulerødder og gør sig klar til at kaste snøren.  I flere måneder var det kun gedder, der ville bide på.

- Heldet vendte allersidst på sæsonen, hvor jeg fik en pæn laks på omkring 85 centimeter til at hugge. Laksen blev hurtig sat ud igen. Jeg var godt nok lettet over, at det lykkedes, siger Torben Brodersen i pressemeddelelsen. 

Du kan se hele filmen "De tre årstider" her, og i toppen af artiklen kan du se, hvordan Torben Brodersen fanger laks med en gulerod.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu