Totalteater ved Slivsøen

Torsdag aften er der total-teater ved Slivsø syd for Haderslev. Ikke færre end 350 medvirkende på scener over to kilometer.

Alle eleverne på den kommunale folkeskole, Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup, opfører otte scener fra verdenshistorien.  Jonny Schmidt er instruktør og Naturstyrelsen i Sønderjylland har støttet projektet.

Publikum kan på deres vandring langs søen blandt andet opleve indianernes udryddelse, Holocost, Elverhøj i form af dansende piger på søen, en Vikingeboplads og Titanics forlis.

Al musik til de otte forskellige optrin er indspillet på forhånd, og arrangørerne har også styr på de i alt syv store lydsystemer, der er opstilles langs søen.

Forestillingerne begynder klokken 19.00.