Traditioner betyder alt i VB

En planlagt fusion af de to fodboldklubber Vejle og Kolding bliver svær at sluge for mange fans. For traditionerne er vigtigere end de sportslige resultater, mener specialist.

Holdningen kan findes hos sponsorer, fans og tilskuere. De mener, at Vejle Boldklubs resultater på banen er underordnet - og at traditionerne vejer tungere.Sådan, groft sagt, lyder konklusionen i det speciale, Kristian Skytt Mikkelsen, der er tidligere studerende ved Syddansk Universitet.

Ånden er vigtigere

- Det resultatmæssige betyder ikke så meget for folk i Vejle. Det er den ånd, værdi og identitet, der er blevet opbygget gennem tiden, der betyder noget for folk, siger han til P4 Trekanten.

Kristian Skytt Mikkelsen mener, at specialets konklusioner kan give et indspark til debatten om en fusion mellem VB og Kolding FC.

Identitet udviskes med fusion

- Jeg er ikke inde i hvad en fusion kan gøre for Vejle by, det er jeg ikke kompetent nok til. Men en fusion vil selvfølgelig slette noget af den identitet, der er med VB for mange af de nuværende fans og sponsorer, siger han.

Han skrev specialet i foråret 2010, og altså før fusionsdebatten tog fart.