TV der bevæger dig

Traditionsklub på vej mod konkurs

04:02

Foto fra Fredericia HKs hjemmeside.

1 af 2

For kun et år siden spillede Fredericia HK i herreligaen i håndbold. I går rykkede klubben direkte ned i 2. division. Det fik klubbens bestyrelse og investorer til at trække sig med øjeblikkelig virkning, så nu venter konkursen.

- Aktionærkredsen bag håndboldselskabet er nu desværre nået til den erkendelse, at der ikke længere er basis for elitehåndbold i Fredericia på kommercielle vilkår. På denne baggrund har flertallet af aktionærer, besluttet ikke at indskyde yderligere kapital i selskaberne.
Som konsekvens heraf har en enig bestyrelse i Fredericia Håndbold ApS valgt at trække sig, ligesom bestyrelsen i moderselskabet, Elitesport Lillebælt A/S, har valgt at trække sig. Sådan hedder det i en pressemeddelelse, som blev udsendt få timer efter søndagens nederlag på 20-22 til HC Midtjylland.

Stolte traditioner

Fredericia Håndbold har gennem de sidste mange år flere gange været i økonomiske problemer, selvom fæstningebyen har stolte traditioner.

Fredericia HK blev stiftet i 1990 på licensen fra de tidligere femdobbelte danmarksmestre Fredericia KFUM. Siden har moderklubben (Fredericia HK af 1990) startet Fredericia Håndbold ApS, som nu har fået dødsstødet af investorer og sponsorer.

Gennem de seneste år har det været hårdt arbejde ? både indenfor og udenfor banen ? at drive håndbold på eliteniveau i Fredericia.

Må fortsætte på amatør-basis

Efter kampen i dag må vi konstatere, at vi ender med direkte nedrykning til 2. division. De sportslige resultater sammenholdt med det generelle finansielle erhvervsklima har dermed sat sine spor i forbindelse med tegning af sponsorater. En udvikling bestyrelsen havde frygtet, men til det sidste havde forsøgt at kompensere for, siger aktionær og bestyrelsesformand Peter Fløe.

Da de to selskaber herefter er uden bestyrelse, forventes det, at selskaberne vil blive tvangsopløst af skifteretten - medmindre der tages andre skridt, eksempelvis i form af indgivelse af konkursbegæring eller lignende.

Dermed mister spillere og træner Søren Hildebrand fire måneders løn, idet de alle er på kontrakt indtil 30. juni 2012.

Licensen vil efterfølgende blive overdraget til moderklubben FHK 90 af DHF.

Aktionærkredsen og de tidligere bestyrelser beklager i deres pressemedelelse dybt situationen, men opfordrer til, at de sponsorer, der velvilligt gennem årene har understøttet elitehåndbolden i Fredericia, på tilsvarende vis fortsætter med opbakning til moderklubben FHK 90, således at det arbejde, der frivilligt udføres i denne organisation, kan fortsætte til gavn og glæde for børn og ungdomsudviklingen i byen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu