TV der bevæger dig

Træstammer bliver skulpturer

02:19

Det kraftige værktøj kommer i brug under Træskulptur Symposium i Sønderborg.

1 af 2

15 deltagere fra 14 forskellige lande har i Sønderborg kastet sig ud i at omdanne træstammer til skulpturer. Det er første gang, at Sønderborg kan præsentere et internationalt Træskulptur Symposium.

I dag er høreværn en del af værktøjet for billedhuggere og billedskærere. De bruger stadig stemmejern og hammer, men teknikken vinder frem. Nu er kædesaven ikke til at undvære.

Drevne folk

Dorthe Lund er vokset op i Emmerlev, og hun ved allerede nu, at hendes skulptur af et par, der danser, skal stå hos hjemmeplejen i Broager. De øvrige billedhuggerne kommer fra 13 europæiske lande samt Armenien og Uganda.

Det er drevne folk, der arbejder her mellem gamle sejlskibe og historiske bygninger.

Ion Maftei fra Rumænien er kunstlærer, og han underviser i et kunsthåndværk, som er meget udbredt i de fleste øst-europæiske lande.

Hayk Tokmaijan underviser på universitetet i den armenske hovedstad Jerevan. Han bruger naturen og dyrene som motiver, og der er ligefrem udgivet bøger om hans arbejder, som kan ses ikke blot i Armenien, men også i de lande, som armenerne er udvandret til.

Tilbagevendende

Træskulptur-festivalen mellem gamle sejskibe og historiske bygninger slutter på søndag, og billedhuggerne arbejder hver dag.

Festivalen er arrangeret af Uwe Wolff's Fond, som sørger for, at alle skulpturerne kommer til at stå på forskellige institutioner i Sønderborg Kommune. To skulpturer bliver solgt på auktion.

Symposiet bliver holdt på havnekajen ved Sønderborg Slot. Det er planen, at Træskulptur Symposiet årligt skal vende tilbage til byen i fremtiden.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden