TV der bevæger dig

Trafikselskab: Det er afpresning

Leder af Flextrafik, Michael Aagaard: Det er afpresning. (Arkivfoto)

Sydtrafik føler sig udsat for afpresning fra utilfredse vognmænd. Med et halvt døgns varsel har taxacentralerne under Sydjysk Befordring stoppet den siddende patientbefordring.

Vognmændene under Sydjysk Befordring har gennem lang tid ytret utilfredshed med en række forhold i Sydtrafiks afdeling for patientbefordring, Flextrafik. Utilfredsheden førte mandag eftermiddag til, at Sydjysk Befordring meddelte, at de stopper den siddende patientbefordring fra tirsdag morgen.

Forsinkelser

- Trafikselskaberne har mandag eftermiddag arbejdet på at skaffe erstatningsbiler hos de øvrige vognmænd, som har indgået kontrakt om Flextrafik, udtaler afdelingsleder Michael Aagaard. Vi forventer, at det lykkes at sikre alle kørsler frem til tirsdag middag.

- Skulle det alligevel ske, at man ikke bliver hentet, skal man gøre, som man plejer, når en vogn udebliver. Trafikselskaberne arbejder mandag aften og tirsdag morgen på at sikre også returkørslerne tirsdag eftermiddag. Her må kunderne sandsynligvis regne med forsinkelser.

Konfrontation i stedet for dialog

Michael Aagaard føler, at Sydtrafik udsættes for afpresning af de utilfredse vognmænd.

- Sydtrafik har den seneste tid holdt møder med både enkelt-centraler og senest et møde 12. juni med den daglige ledelse hos Sydjysk Befordring for at drøfte forskellige problemer og misforståelser mellem parterne. Derfor kommer det som en stor overraskelse for Sydtrafik, at en af de helt store operatører hos os nu uden varsel vælger konfrontation frem for dialog, siger leder af Flextrafik, Michael Aagaard.

Største operatør

Sydjysk Befordring står for langt det meste af kørslen hos Sydtrafik.
Situationen har i dag skabt ekstra travlhed på Flextrafiks centralkontor i Vejen.

- Der er nogle vogne, som kommer tla t køre længere, men vi håber at kunne få det til at hænge sammen. Men det kan ikke undgås, at enkelte kommer til at vente, siger Michael Aagaard til TV SYD.

Mange lovbrud

På TV SYDs Facebook-side beskylder Allan Petersen, som er chauffør hos Haderslev Taxa, det multiregionale trafikselskab for flere brud på loven og på deres egne kontrakter.
Han anfører bl.a. at Flextrafik gør forskel på, hvilke vognmænd der får turene. Og hvis et taxaselskab har afvist en tur, risikerer det, at alle selskabet måske 40 vogne bliver boykottet resten af dagen...

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden