Tragedie: Far dræbte to børn og sig selv

Politiets efterforskning konkluderer, at en 35-årig mand dræbte sine to børn og derefter begik selvmord.

Det var en tragedie, der mandag aften lå bag tre dødsfald i en bolig på Frydsvej i Kolding. En 35-årig far og hans to børn, en pige på tre år og en dreng på fem år, blev fundet døde i boligen, som tilhørte faderen. 

Politiet oplyser tirsdag eftermiddag på Twitter, at de på baggrund af efterforskningen konkluderer, at den 35-årige har dræbt de to børn og derefter begået selvmord.

Omstændighederne gør, at politiet ikke har flere oplysninger i sagen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.