TV der bevæger dig

Traktortræk for hunde

Weight pull for hunde ved Vojens. Foto: Jacob Schjødt, TV SYD

Søndag var der weight pull for hunde ved Vojens - en slags traktortræk for hunde, hvor hundene skal trække så meget vægt efter sig, som de kan.

35 hunde og deres ejere var til weight pull ved Vojens i går og i dag. En sport, hvor hundene skal trække så mange kilo, som de kan - lidt ligesom i traktortræk.

Hundene skal trække en vogn med så mange fliser, som de kan. Distancen er fem meter, og det er forbudt at lokke hundene med legetøj eller godbidder. Hundene skal nemlig ville det selv.

- Vi gør det, fordi vi synes det er sjovt, og fordi hundene nyder det, siger Lasse Ustrup, der både er deltager og træner ved dagens weight pull-arragement, til TY SYD.

Er det synd for hundene?

Ifølge Lasse Ustrup er det ikke synd for hundene - tværtimod.

- Hundene er trænet op til det, så de synes det er sjovt. Hundene bliver kontrolleret af en dyrlæge inden showet, og så har vi en selepose, der er specialsyet til hver enkelt hund, fortæller Lasse Ustrup.

På vognen, som hunden trækker, kan der ligge helt op til 1240 kilo, men det er ikke så voldsomt, som det lyder.

- Hunden bliver ikke belastet med 1240 kilo, den bliver belastet med den vægt, som skal til at få vognen til at trille, forklarer Lasse Ustrup.

Du kan se læse mere om regler og resulteter på Weight Pulls hjemmeside.

00:15 Luk video

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden