Travl nat for brandvæsen i Horsens

Det er ikke kun i Esbjerg, at unge keder sig. Fem gange måtte Horsens Brand og Redning rykke ud til småbrande i nat.

Ved et-tiden var et bildæk antændt under jernbanebroen ved Bjarkesgade. En time senere kom alarmen fra Hybenvej, hvor der også var en påsat brand natten til onsdag. I nat var der stukket ild til at affaldscontainer.

Ved tre-tiden bloev der anmeldt brande på Strandpromnaden og i Slotsgade, hvor en bunke affald var antændt. Endelig var et opbevaringsskur ved Axelborg antændt. Skuret indholdt paller, gamle møbler og papkasser.