TV der bevæger dig

Travl nat med at fylde sandsække på Kelstrup Strand

00:23

Hele natten til onsdag er fyldt sandsække på Kelstrup Strand ved Haderslev. Video: Localeyes.dk

Hele natten til onsdag er fyldt sandsække på Kelstrup Strand ved Haderslev. Foto: Brand & Redning Sønderjylland

1 af 2

Beredskabsstyrelsen, politi og de kommunale beredskaber langs den jyske østkyst fra Lillebælt og mod syd har det seneste døgn haft travlt med at forberede sig til eftermiddagens forhøjede vandstand.

Ved Kelstrup Strand øst for Haderslev arbejder Beredskabsstyrelsens folk onsdag morgen på højtryk med at fylde op mod 25.000 sandsække, der skal bruges til at sikre sommerhusområderne ved Kelstrup og Hejsager. Arbejdet gik i gang tirsdag eftermiddag og har stået på hele natten. Her til morgen er man lidt over halvvejs.

Du kan se flere billeder fra Kelstrup her på localeyes.dk

DMI's varsel om forhøjet vandstand, der gælder fra onsdag eftermiddag klokken 16 frem til torsdag morgen klokken 6, er så alvorligt, at DMI advarer om "meget farligt vejr" - det er det næsthøjeste niveau, hvad angår farligt vejr herhjemme, kun overgået af såkaldt "ekstremt farligt vejr."

Politiet, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner og Beredskabsstyrelsen har holdt møde tirsdag eftermiddag, og kommunerne har aktiveret deres beredskaber.

Politiet har den koordinerende rolle i forbindelse med beredskabet og følger situationen nøje, og på et nyt møde onsdag formiddag mellem myndighederne vil parterne igen vurdere status samt de beredskabsmæssige tiltag.

Læs også Dystre prognoser: Stormflod onsdag kan blive meget alvorlig

 - Beskyt dig selv og din ejendom. Kraftig vind kombineret med forhøjet vandstand vil medføre store kystoversvømmelser og betydelig skade på bygninger og kystsikring. Offentligheden opfordres til at undgå unødig færdsel i oversvømmelsestruede kystområder samt efterkomme rådgivning fra myndighederne, skriver DMI om varslet, der gælder det sydlige Lillebælt og en lang række indre farvande mod øst.

Her kan du ses DMIs prognose for, hvornår vandet står højest på den sydjyske østkyst:

 

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App