Travlhed med at finde hjælp til ældre

Efter firmaet Caregruppen i går gik konkurs har mange ældre mistet deres hjemmehjælp i Kolding, Vejle og Fredericia.

I dag var der travlhed med at skaffe hjælp til de gamle.

I Kolding kommune arbejdede man således ihærdigt på at sikre alle ældre hjemmehjælp - og medarbejderne fra det krakkede Caregruppen var selv mødt op for at hjælpe med at få kabalen til at gå op.

I Kolding kommune er der 250 ældre, som var kunder i Caregruppen.