Tre 17-årige i slagsmål på asylcenter

Tre 17-årige asylansøgere kom fredag formiddag i slagsmål på asylcenter ved Ribe. Nu er to af dem sigtet for vold og en tredje for trusler på livet.

Fredag formmidag klokken 10:22 blev der trykket på overfaldsalarmen Center Hviding AsylSyd i Egebæk-Hviding syd for Ribe. 

Tre unge 17-årige mænd fra henholdsvis Kuwait, Gambia og Libyen jagtede hinanden rundt på asycenteret. Den ene havde en kniv i hånden.

Politiet anholdt alle tre og tog dem med på politistationen. Den ene af de 17-årige måtte også en tur omkring skadestuen.

Nu er de to unge fra henholdsvis Gambia og Libyen sigtet for vold. Den tredje unge mand fra Kuwait er varetægtsfængslet og sigtet for trusler på livet. Han skal senere overføres til et asylcenter på Sjælland.