Tre er fredag morgen reddet ud af røgfyldt villa i Egebæk

To børn og deres mor blev fredag morgen reddet ud af røgfyldt villa på Harevej i Egebæk ved Ribe.

Der blev slået alarm om brand i villaen i Egebæk kl. 05,59.

- Alle personer i villaen er reddet ud, siger vagtchef Claus Skovgaard hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Der opholdt sig to børn på henholdsvis 9 og to år og deres 37-årige mor i villaen på Harevej i Egebæk, da ilden  brød ud. De er alle i god behold - men bliver tjekket for evt. røgforgiftning.

Udvendig er villaen ikke synlig brandskadet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.