Tre kvæstet: To biler ville først gennem chikane

To biler stødte frontalt sammen, da førerne forsøgte at komme først gennem en chikane på Sandal Bakke i Fredericia ved middagstid. Tre personer blev lettere kvæstet ved uheldet.

- Der har været rygter i pressen om, at der var tale om kapkørsel, siger vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD. Men det kan vi ikke bekræfte.

Politiet har dog en formodning om, at førerne og passagererne i de to biler kender hinanden, og måske i en slags kådhed har forsøgt at komme først gennem vej-chikanen.

En 18-årig mand fra Fredericia var fører af den ene bil, mens den anden fører var en jævnaldrende mand. I den ene bil blev to personer ? en mand og en kvinde lettere kvæstet. De klagede begge over nakkesmerter, så brandvæsenet måtte klippe taget af den ret nye personbil. Alle tre blev kørt til undersøgelse på sygehuset i Kolding.

Efter sammenstøddet opstod der heftigt skænderi mellem parterne, oplyser vagtchefen til TV SYD.