Tre mænd anholdt for drabsforsøg på ældre kvinde

Syd- og Sønderjyllands Politi har natten til fredag anholdt og sigtet tre mænd efter et groft overfald på en 70-årig kvindelig plejehjemsbeboer.

Politiet anholdte i nat tre mænd i forbindelse med et drabsforsøg på en 70-årig kvindelig beboer på plejehjemmet Carolineparken i Varde.

De tre anholdte har alle en relation til den 70-årige kvinde, som blev tildelt mange slag i hovedet med en tung genstand.

Politiet har tidligere sigtet alle tre for overfaldet. Politiet forventer nu at fremstille den ene, en 38-årig mand, i grundlovforhør fredag kl. 16 ved retten i Esbjerg. De to andre forventes at blive løsladt.

Den 70-årige kvinde er fortsat i livsfare.