TV der bevæger dig

Tre nederlag på stribe til ellers så sejrsvante SønderjyskE

SønderjyskE fik ingen point med hjem fra besøget fredag aften hos Frederikshavn White Hawks, der vandt topkampen 3-0.

Dermed har SønderjyskE tabt de seneste tre kampe i streg og er på 2.-pladsen med 47 points, mens Frederikshavn fører ligaen med 53 points.

Værterne startede bedst, og de var ikke helt ufortjent, at hjemmeholdet kom foran efter et kvarter. Robin Bergman scorede for hjemmeholdet. SønderjyskE havde også et par muligheder. Blandt andet markerede tilbagevendte Anders Førster sig.

I anden periode udbyggede Colin Vock hjemmeholdets føring og det gjorde det ikke lettere for SønderjyskE, da målet gav Frederikshavn endnu mere momentum. Thomas Spelling havde en gylden mulighed for at bringe SønderjyskE tilbage i kampen, men han misbrugte den store målchance alene igennem i undertal. Og da Frederikshavn i tredje periode udnyttede et powerplay var kampen reelt afgjort.

SønderjyskE tager tirsdag imod Rødovre Mighty Bulls i SE Arena i Vojens med kampstart kl. 19.00.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu