Tre personer i retten efter drabsforsøg

Lørdag fremstilles to mænd og en kvinde efter et drabsforsøg i Tinglev.

Lørdag klokken tolv fremstilles to mænd og en kvinde i retten i Sønderborg. De er anholdt i forbindelse med sagen om et drabsforsøg, som natten til fredag fandt sted i Tinglev.

En 36-årig mand blev fundet svært kvæstet af skud på en adresse på Stationsvej i Tinglev. Han er nu indlagt på Odense Universitetshospital, hans stilstand betegnes som kritisk, men stabil.

Fredag eftermiddag og aften anholdt Syd- og Sønderjyllands Politi en 36-årig mand, en 29-årige kvinde og en 25-årig mand på adresser i Tinglev og Aabenraa.

Anklageren vil begære dørene lukket ved lørdagens grundlovsforhør. Det sker af hensyn til politiets videre efterforskning i sagen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.