Tre polske mænd sov i varebil nær stjålet værktøj

Tre unge mænd fra Polen blev tirsdag morgen overrumplet af politiet, mens de sov i en varebil. De tre polakker er mistænkt forat stjålet en større mængde værktøj.

Det var en forbipasserende, der ved 07-tiden undrede sig over sovende mænd i en varebil ved Holsted.

Da politiet kom til stede og fik vækket de tre unge polske mænd, der er 18,19 og 21 år, fandt de også i nærheden en stor mængde værktøj smidt i en grøftekant.

Det drejer sig om motorsave, vinkelslibere og boremaskiner.

I grøften lå bl.a. 3 Stihl-motorsave, 1 rød Solo-motorsav, og 1 grøn Makit-vinkelsliber.

- Vi mener, at de tre unge mænd har stjålet værktøjet ved indbrud enten i nat eller tidligere. Vi hører gerne fra borgere, der mangler deres værktøj efter indbrud på værksteder eller i håndværkerbiler, siger Henning Marcussen, politikommissær hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det drejer sig om motorsave, vinkelslibere og boremaskiner.
Det drejer sig om motorsave, vinkelslibere og boremaskiner.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

De tre mænd blev tirsdag aften varetægtsfængslet i to uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. 

De nægter sig skyldige og har kæret varetægtsfængslingen.