TV der bevæger dig

Tre rumænere fængslet efter flere grove røverier

Politiet stoppede fredag denne bil og anholdte tre rumænske statsborgere. I dag blev de alle fængslet i fire uger. Foto: Vidne

00:32

En årvågen borger så og fotograferede en efterlyst bil i Vejle, så politiet havde et registreringsnr. at gå efter. Den flødefarvede bil, som viste sig at være en Alfa Romeo model JTD, blev fredag eftermiddag stoppet i Sorø. Video: Vidne

1 af 2

Ved et grundlovsforhør lørdag blev tre rumænske statsborgere varetægtsfængslet i fire uger efter flere grove røverier.

Takket være vakse borgere blev en kvinde og to mænd fra Rumænien i dag fængslet i fire uger. Det skete ved et grundlovsforhør ved retten i Kolding. 

Læs også Politiet: Tre rumænske røvere afsløret af dette foto

De er tiltalt for flere grove røverier mod ældre kvinder. Torsdag eftermiddag blev en 89-årig kvinde i Give holdt fast og fik hevet sine smykker af. Noget tilsvarende skete fredag for en 74-årig kvinde, der blev overfaldet på gaden af de tre rumænske statsborgere.

Røverne flygtede begge gange i en flødefarvet personbil, som politiet efterlyste. En vaks borger i Vejle spottede bilen og tog et billede af den. Det gav politiet et registreringsnummer at gå efter. Fredag observerede en lokal borger bilen på en rasteplads på Sjælland kontaktede politiet. Derefter blev kvinden og de to mænd på henholdsvis 25, 39 og 42 år anholdt.   

De tre sigtede ville hverken udtale sig til politiet eller i grundlovsforhøret. De valgte dog at acceptere fængslingskendelsen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu