Tre svært kvæstede - fire lettere forbrændt

Status søndag eftermiddag er, at tre børn er svært kvæstede og tre andre børn er lettere tilskadekommen sammen med en voksen ved branden på Sønderborg Havn lørdag aften.

OBS! Den oprindelige artikel er 24. maj opdateret med de præcise oplysninger om antal tilskadekomne og deres alder

Arrangementet "Ring of Fire" på Sønderborg Havn endte lørdag aften i en ulykke.

Skatere lavede opvisning på havnen, og springer igennem en tre meter bred ring, hvor der er ild i. 

quote

Vi har tre svært kvæstede i forbindelse med branden, og så er der tre lettere tilskadekommen, og en voksen, der har fået forbrændinger på armen

Bjørn Pedersen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

På et tidspunkt bliver der sprøjtet brandvæske på ringen, - den brandbare væske bliver øjensynligt taget af vinden, og ilden "springer" over på syv børn, der sidder som publikum til arrangementet. De bliver alle forbrændt. 

- Vi har tre svært kvæstede i forbindelse med branden, og så er der tre lettere tilskadekommen og en voksen, der har fået forbrændinger på armen, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Bjørn Pedersen til TV SYD søndag eftermiddag.

Lige nu er politiet ved at efterforske sagen.

quote

Vi har afhørt vidner, og skal afhøre flere de kommende dage. Vi har allerede hørt fra flere, der har filmet episoden, og det skal vi have indsamlet, og det indgår i den samlede efterforskning

Bjørn Pedersen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Vi har afhørt vidner, og skal afhøre flere de kommende dage. Vi har allerede hørt fra flere, der har filmet episoden, og det skal vi have indsamlet, og det indgår i den samlede efterforskning, siger Bjørn Pedersen.

Bjørn Pedersen kan endnu ikke sige noget om sikkerhedsforanstaltningerne er overholdt, men hele sagen efterforskes de kommende dage.