Tre unge sigtet for stenkast mod politiets biler

Tre unge mænd mellem 14 og 20 år er blevet sigtet for i fem tilfælde at have kastet sten mod politiets biler.

 Stenkasteriet har fundet sted de seneste tre uger. Det startede med stenkast mod en ATK-bil på Degnevej i Esbjerg Øst og fortsatte mod politiets patruljevogne. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

De tre er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 (Vold mod tjenestemand) og straffelovens paragraf 252, der omhandler det at volde fare for nogens liv eller førlighed. De er desuden sigtet for hærværk.