Tredje mord i Skodborg på tre år

Mordet på den 42-årige entreprenør Jørn B. Lund er det tredje på blot tre år i landsbyen Skodborg ved Vejen.

Mordet blev begået på en fisketur her ved Kongeåen.
Mordet blev begået på en fisketur her ved Kongeåen.

6. juni 2009 skete det såkaldte "Kongeå-drabet". Den 33-årige Rene Christensen blev myrdet med et et skud i hovedet, da han var på fisketur ved Kongeåen sammen med sin kæreste.
Kæresten og hendes eks-kæreste blev senere dømt for mordet.

1. januar 2008 blev den 53-årige Peter Keller overfaldet af sin stedsøn, som dræbte ham med flere knivstik, hvoraf et var fatalt.

TV SYD: Familieopgør

Politiet i gang med efterforskningen efter det tragiske familieopgør.
Politiet i gang med efterforskningen efter det tragiske familieopgør.

1. januar 2008 kunne Ritzau meddele følgende: 

"En 53-årig mand blev nytårsmorgen stukket ihjel under et familieopgør i Skodborg ved Rødding, oplyser TV SYD. Politiet kender endnu ikke de nærmere omstændigheder ved drabet, men oplyser, at det vides, hvem der har begået det.
Gerningsmanden er stadig på fri fod. Politiet er i gang med undersøgelserne på gerningsstedet. Politiet fik meldingen om drabet klokken 09.30."

Rystet lille samfund

De tre mord ryster det lille samfund, som står uforstående overfor de dramatiske begivenheder.

- Jeg forstår det ikke. Her er ellers så fredeligt altid, siger en lokal kvinde til TV SYD.

Der bor 1.320 indbyggere i Skodborg.