TV der bevæger dig

Trekantområdet står til at miste ambulance

Redderne i trekantområdet er utilfredse med regionens forslag om, at fjerne en ambulance for at få råd til en ekstra på Fyn.

Responstiderne er så gode i trekantområdet, at Region Syddanmark mener, at der kan undværes en ambulance til Fyn. Det er uholdbart, mener redderne.

På Fyn kan Ambulance Syd ikke følge med, og responstiderne er under pres.  Derfor vil Region Syddanmark gerne finde penge til at oprette et ekstra ambulanceberedsskab på Fyn.

Samdtidig leverer Responce Region Syd i trekantområdet de bedste responstider i regionen. Derfor foreslår politikerne, at man sparer en ambulance og mandskab her, og så kan pengene i stedet bruges på Fyn. 

Det sender et signal om, at det er farligt at have for gode responstider.

Stefan Fyhn Gregersen, fællestillidsrepræsentant i Responce Region Syd

Det synes redderne i trekantområdet er helt urimeligt. Og en forkert måde at gribe problematikken an.

- Det er en lappeløsning, og det er uholdbart. Trekantområdet har nok en god responstid, men man skal huske på, at vi er opnomeret med ekstra beredskab i øjeblikket. De aftaler udløber i foråret, siger Stefan Fyhn Gregersen, der er fællestillidsrepræsentant i Responce Region Syd, til TV SYD.

I trekantområdet er responstiden i tredje kvartal 2016 nede på 7,2, mens den på Fyn i samme periode er to minutter højere.  Men Stefan Fyhn Gregersen er bekymret for det signal politikerne sender, hvis de vedtager løsningen.

Læs også Responce får også en bod af Region Syddanmark for sene udrykninger

- Det sender et signal om, at det er farligt at have for gode responstider. Et signal om, at vi skal køre langsommere for at undgå nedskæringer, siger Stefan Fyhn Gregersen til TV SYD. 

Bliver nedskæringen en realitiet betyder det i følge Stefan Fyhn Gregersen en afskedigelse af to reddere i trekantområdet. Men det er ikke det værste, mener han. 

- Det er usikkerheden. Redderne skal give borgerne tryghed, og det kan de altså kun, hvis de selv er trygge og sikre i deres job. Det her skaber en unødig stress, for hvem står så for skud næste gang, der er dårlige responstider, siger han.

Koldings borgmester Jørn Pedersen er ikke tilfreds med regionens planer, og siger til TV SYD, at han håber regionen finder en anden løsning.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu