Trelænget gård brænder - 600 svin aflives

En tre-længet gård på Gesten Kærvej ved Vejen brænder. Brandvæsen fra flere byer deltager i slukningsarbejdet. 600 svin er kørt til nødslagtning.

Branden brød ud ved 14-tiden. Den er opstået i tagetagen.

Ilden bredte sig hurtigt til alle tre længer.

Brandsikkert loft

Brandfolk fra Kolding, Lunderskov, Vejen og Brørup blev tilkaldt. Der blev også rekviret hjælp fra Beredskabsforbundets Støttecenter Esbjerg.

I de tre længer gik 1300 svin. Ilden er begrænset til tagkonstruktionen med et brandsikkert loft.
 

Nødslagtning

Dyrlæger har undersøgt de 1300 svin. 600 - primært af de ældste - er vurderet til at have taget skade af branden. De er derfor kørt til slagtning.

De andre 700 vurderes ikke til at være i fare.

Tagkonstruktion

Ved 17-tiden begyndte redningsmandskabet at fjerne hele tagkonstruktionen, som er ødelagt af branden.

Årsagen til branden kendes ikke.