TV der bevæger dig

Tricktyve har lænset kvinde for 123.000 kroner

To tricktyve har franarret et vis/dankort fra en ældre kvinde og hævet 123.000 kroner.

En tur i Netto kostede en 74-årig kvinde dyrt. Dankort-koden blev afluret af tricktyve, som også fik narret kortet fra kvinden og stjal 123.000 kroner.

En 74-årig kvinde købte lørdag ved middagstid ind i Netto i Bramming.

Hun kørte direkte hjem med indkøbene. Da hun ankommer til hjemmet, bliver hun i sin indkørsel mødt af en udenlandsk mand og kvinde, som spurgte om vej til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

 Vi er ret sikre på de to tricktyve har afluret kvindens pinkode i Netto, og så fulgt efter hende hjem, hvor de så lader som om, de ikke kan finde vej, og får lejlighed til i forviringen at stjæle kortet.

Bjørn Pedersen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Kvinden er venlig og forsøger efter bedste evne at forklare de to udlændinge vejen til sygehuset, men det skulle hun nok ikke have gjort, siger Bjørn Pedersen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Søndag opdager kvinden nemlig, at Visa/dankortet er væk, og der er hævet 123.000 kroner på kortet.

- Vi er ret sikre på, at de to tricktyve har afluret kvindens pinkode i Netto og så fulgt efter hende hjem, hvor de så har ladet som om, de ikke kunne finde vej. Her har de så i forviringen stjålet kortet, siger Bjørn Pedersen, og fortsætter:

- Vi kan kun opfordre til, at folk er meget mistroiske, når de få sådanne henvendelser fra udlændinge.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden