Trip, trap, træsko: Nu er det tredje æg klækket

På denne søndag den 20. maj er tre ud af seks æg klækket i storkereden i Smedager.

Det er en stor dag for de mange storke-entusiaster i Syd- og Sønderjylland.

Tommy og Annikas tredje æg er nemlig klækket denne solrige søndag. Storkeparret er blevet forældre til tre på under 12 timer.

De to førstklækkede storkeunger forsøger allerede skiftevis at rejse sig op, mens den tredje kun lige er ved at kæmpe sig ud af skallen. 

Der er altså kun tre æg, der mangler at klække og sige goddag til verden. 

Følg med her i Tommy og Annikas og alle deres ungers liv.