TV der bevæger dig

Trods advarsler: Ti bilister får frakendt kortet

Mange kørte for hurtigt, da politiet i lørdags holdt klar med fotovogne på Sønderborgmotorvejen. I dag var den gal igen. Arkivfoto. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

10 bilister kan se frem til at skulle til en ny køreprøve. De hvilede foden lidt for tungt på speederen, da de kørte på Sønderborgmotorvejen.

Mange bilister havde lidt for travlt med at hente børnene på Spejdernes Lejr. Politiet havde advaret om, at de ville holde klar med fotovogne på Sønderborgmotorvejen, hvor der på grund af hjemrejsetrafik fra Spejdernes Lejr var hastighedsbegrænsning på 60 km/t.

Læs også Hastighedsbegrænsning til spejderlejr: 13 må til ny køreprøve

En del overholdt ikke fartgrænsen på vej hen til Spejdernes Lejr. Af de 3254 køretøjer, der kørte forbi, blev 144 af dem blitzet. 28 får et klip i kortet, og ti får frakendt kørekortet betinget. Den højest målte fart på strækningen var 118 km/t. 

Noget tyder på, de havde lært noget, da de kørte hjem fra Spejdernes Lejr. I Vestgående retning kørte 6132 køretøjer forbi, da fotovognen holdt der. Ingen af dem kørte for stærkt.

Politiet holdt også klar med fotovognen for lidt over en uge siden, da Spejdernes Lejr startede. Der var der endnu flere, der hvilede foden for tungt på speederen. 13 fik frakendt kørekortet betinget, og 48 bilister fik et klip i kortet.  

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden