Troede surfer var i havsnød

En turist på stranden på Rømø slog alarm ved 19.50-tiden, fordi han mente, at en surfer var i vanskeligheder på havet.

Tønder Brandvæsen blev alarmeret, men surferen kom selv sejlende i land - og han var meget uenig i, at han skulle have været i fare.

Så redningsaktionen - som fandt sted kort før skumringen - endte heldigvis udramatisk.