Troels Lund Poulsen klarede genvalg trods tab på hjemmebane

Trods et vælgersmæk i sin opstillingskreds i Hedensted lykkes det for Venstres tidligere minister Troels Lund Poulsen at blive genvalgt i Østjyllands Storkreds.

I Hedensted-kredsen er han gået fra 4868 personlige stemmer for fire år siden til kun 3066 stemmer denne gang.

Fredag aften forelå fintællingsresultatet, og det viser blandt andet at Troels Lund Poulsen kun lige præcis klarede at blive genvalgt.

Med 5031 personlige stemmer i alt - halvdelen af, hvad han fik ved sidste valg - klarede han sig lige præcis videre på fjerde og sidste mandat.

Fatma Öktem manglede i Horsens-kredsen kun 304 stemmer for at overgå Troels Lund Poulsen.

Det har været fire svære år for den tidligere minister, der var en af hovedpersonerne i den såkaldte skattesag, hvor oplysninger om en skatteafgørelse vedrørende statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, blev lækket til pressen.

V