TV der bevæger dig

Tryghed avler børn i Tønder Kommune

00:51

Hør sundhedsplejerske Anne Frehr Sørensen og sygeplejerske og mor Gitte Nicolajsen fortælle, hvorfor tryghed betyder, at kvinderne får så mange børn i Tønder Kommune. Video: Hans Lausten, TV SYD

Lille Valdemar fra Visby er blot 9 måneder. Han er blot én af mange under i Tønder Kommune. Foto: Hans Lauseten, TV SYD

1 af 2

I Tønder føder kvinderne flere børn end i resten af Danmark. Sundhedsplejersken mener, det skyldes tryghed og fællesskab i landsbysamfundene.

For tredje år i træk er fertiliteten i Danmark steget og Tønder kommune er det sted i landet, hvor kvinderne føder flest børn. Det viser nye tal fra Danmarks statistik.

Sundhedsplejerske i Tønder Kommune Anna Frehr Sørensen er glad for den voksende travlhed. Hun mener sammenhold og aktivitet i de små landsbysamfund skaber tryghed og lysten til at få børn.

- Jeg oplever, at et godt lokalt netværk og et godt foreningsliv gør at folk føler sig trygge og vil skabe familie. Det er ildsjælene i lokalområdet, der gør en forskel, siger Anna Frehr Sørensen.

Babygråd i landsbyerne

Gitte Hansen Nikolaj er en af de nybagte forældre sundhedsplejersken besøger. Hun er enig i, at trygheden i landsbyen Visby har betydning for lysten til at øge indbyggertallet.

- Opbakningen og sammenholdet i byen er rigtigt vigtigt for lysten til at slå sig ned og få børn. Her er trygt at skabe familie, siger Gitte Hansen Nikolajsen fra Visby, som er på barsel med barn nummer to.

På landsplan bliver der født på 1,79 barn per fødedygtig kvinde i 2016. Det tal er helt oppe på 2,34 barn per fødedygtig kvinde i Tønder kommune. På Sygehus Sønderjylland har de også oplevet mere travlhed på fødestuerne. Antallet af fødsler steg med med 17% fra år 2015 til år 2016.  

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu