TV der bevæger dig

Tulip skal lave pølser til Kina

Tulip i Vejle skal sælge pølser til Kina. (Colourbox)

Tulip i Vejle skal producere pølser til Kina. Men det bliver næppe de røde danske pølsevognspølser, at kineserne skal tilbydes.

Fødevareminister Dan Jørgensen har fået en eksportgodkendelse i Kina. Så Danmark bliver det første land i verden, der kan sælge pølser og andet varmebehandlet kød i Kina, fortæller DR.

Eksportordren er på 250 millioner kroner.

Pølserne skal bl.a. laves hos Tulip i Vejle. Kommunikationschef hos Tulip, Rune Jungeberg Pedersen har store forhåbninger til aftalen:

- Nu skal vi i gang med markedet i Kina. Vi skal finde ud af, hvad de kinesiske forbrugere gerne vil have. På længere sigt håber vi, at vi kan øge vores eksport til Kina, siger han til DR Trekanten.

Kinesiske smagsvarianter

Men det bliver nok ikke danske pølsevognspølser, kineserne skal købe. Pølserne skal laves i særlige smagsvarianter til det kinesiske marked.

- Hvis man tager Tulip i Vejle, så sælger fabrikken varer til 102 forskellige lande. Det gør den, fordi vi har startet med at spørge folk, hvad de gerne vil have der. Så udvikler vi produkter til befolkningen i stedet for bare at sige, at de skal have det, vi kommer med, siger Rune Jungeberg Pedersen til regionalradioen.

Artikel på dr.dk

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden